Skip to content
Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

EVENTYRQUIZ for børn!

juli 16 @ 11:00 - 13:00

Kender du dine eventyr lige så godt som Tommelise, Den Lille Havfrue og Snehvide?

Eventyrquiz for børn er en formiddag fyldt med sjove spørgsmål, billeder, lydklip og kreative udfordringer fra eventyrenes verden.

Børnene skal quizze i deres kendskab til klassiske fortællinger fra H.C. Andersen, Brødrene Grimm og Disney. Kan du genkende en karakter ud fra et billede? Gætte hvilket eventyr en sang stammer fra? Eller løse dagens eventyrlige udfordringer?

Quizzen er målrettet børn fra 0. til 5. klasse, men voksne er meget velkomne til at hjælpe undervejs. Man kan deltage alene eller sammen med søskende, venner og familie.

Quizzen er ikke kun noget, man sidder stille med. Undervejs skal der både tænkes, gættes, bevæges og måske endda op på scenen, hvis modet er til det.

Der er selvfølgelig eventyrlige præmier til de tre bedst placerede hold.

Kl. 11.00 uddeles quizark, og selve quizzen starter kl. 11.30. Der holdes en kort pause undervejs, og hele herligheden afsluttes kl. 13.00.

Aktiviteten er en del af sommerferieprogrammet for børn med fem forskellige temaer for de næste fem uger: Krea, Science, Eventyr, Gamer og Mad. Se hele programmet på stormspakhus.dk/events eller via linket her:

Denne uge står i eventyrenes tegn med temaet EVENTYR. Du kan også opleve:

• Eventyrquiz for børn – 16. juli kl. 11.00-13.00
• Eventyroplæsning: Tommelise – 17. juli kl. 14.00-15.00
• Design din egen eventyrmaske – 19. juli kl. 11.00-15.00

Detaljer

Sted