cheburek-(5)

Ukrainian Cheburek House

CHEBUREKI minder lidt om en samosa, eller de måske ligeså velkendte “meat-pies” fra England, men så alligevel overhovedet ikke. Den sirligt tynde og friturestegte dej er helt sin egen og indholdet kan varieres efter lyst. Som noget ganske særligt tilbyder Chebureki House også “søde udgaver” af retten.

FOKUS PÅ DEN KRIM-TATARISKE CHEBUREKI

Selve Chebureki’en har sine rødder på Krim-halvøen, men har for længst grebet både Ukraine, Rusland og de andre omkringliggende lande med storm. Det er en af de nu nok mest populære former for street food i Ukraine – og nu er turen så kommet til Danmark, fyn og Odense. En Chebureki er en helt almindelig dej, som består af mel, salt, vand og nogle hemmelige ingredienser. Dejen bliver herefter fyldt med den type fyld man ønsker. Til sidst bliver den friturestegt i olie, så den bliver helt sprød på ydersiden.

 

FAMILIE, KULTUR & TRADITION!

KVINDEN BAG (eller måske rettere; familien bag) hedder Liudmyla, hun er fra det østlige Ukraine og drev i 2021 “Cheburek House” i Kiev. Erfaring med mad og traditionel ukrainsk mad har hun så rigeligt af, da hun i selskab med sin mand allerede for 25 år siden drev sin egen catering-virksomhed. De mange opskrifter fik hun mestendels fra sin egen bedstemor. Liudmyla har en kæmpe stor familie med, som i et eller andet omfang er involverede i både drift og beslutninger. For hele familien handler det nu om, at få etableret sig godt og grundigt i Pakhuset og i samme ombæring introducere hele Fyn for “ukrainsk gæstfrihed, kultur og tradition”.

 


 

Drømmer du om at have din egen madbod?

Er du vild med at lave mad og går du med en drøm om at prøve kræfter med at drive egen forretning? Så er et containerkøkken i Storms Pakhus måske noget for dig. Som en del af Storms Pakhus kan du se frem til travle perioder, hvor dine gæster vil nyde de retter du langer over disken i fantastiske omgivelser.