Køkken, , , , MadThailandske karryretter & Wok


Social

Little Khon Kaen

Thailandsk curries og wokretter er blevet en yndlingsspise hos mange danskere. Vi elsker asiatisk – og især maden fra Thailand har grebet vores hjerter. Hos Ning fra Little Khon Kaen kan du få det bedste fra Thailand. Nings hjemby hedder Khon Kaen, og derfor har Nings madbod selvfølgelig fået navnet Little Khon Kaen for at signalere forbindelsen til hjemlandet.

“Mine curries er altid hjemmelavet fra bunden af. Det er mad som min mor plejede at lave det – så nu deler jeg lidt af min barndom med jer!” – Ning

Thailandsk mad fra Ning’s Barndom

Prøv eksempelvis Nings Pa Nang curry med jasmin ris eller den frisklavede stir-fry thai-wok, som er et bombastisk samsurium af grøntsager, kylling og en hjemmelavet soya-sovs. Wokretten er den samme som Ning’s mor plejede at lave hver eneste evige dag, når Ning kom hjem fra skole. 

Tre thailandske specialiteter

Little Khon Kaen byder på tre specialiteter, som er tænkt og gentænkt til perfektion – ja faktisk over årtier nu. Det er henholdsvis en Pa Nang Curry, en Thai-Wok og ikke mindst en halvstærk sommercurry. Alle retter serveres med kogte jasminris, en enorm autenticitet og kærlighed ala Ning. Foruden de tre curries kan du prøve en unik snack ved navn “Money Bags”, som er en lille pose sprød friturestegt dej fyldt med kylling og grøntsager.

Traditionen tro

Traditioner er vigtige for Ning, så selvom en typisk curry fra andre steder i Thailand oftest havde rigtigt mange grøntsager, så vil Ning helst ikke afvige fra de rødder og thailandsk madkultur, som hun er vokset op med. Derfor er nøgleordene for Little Khon Kaen en kærlighed til maden fra barndommen og det hun selv elsker at spise, samt et evigt og uforanderligt overskud af smil og glæde til gæsten.


Vil du gerne blive i det thailandske køkken, men bedst kan lide at fiske efter nudler, så kan du prøve Joy Street Food. Et godt stykke nord for Thailand er det også mad med spisepinde hos Mr Phan House og det kinesiske køkken.

KONTAKT

Storms Pakhus – Odense Street Food
Lerchesgade 4
5000 Odense C

CVR 38440063

Send os en mail:
hello@stormspakhus.dk

Ring til os:
Mandag – fredag: 10.00 – 15.00
+(45) 33 93 07 60

ÅBNINGSTIDER

Pakhusets barer:
Søn – tors: 11:00 – 22:00
Fre – lør: 11:00 – 22:00

Madboderne:
Man – tors: 11:00 – 21:00
Fre – lør: 11:00 – 22:00
Søn: 11:00 – 21:00

PARKERING

Faktisk er der masser af muligheder tæt på pakhuset. Så parker bilen, og tag på opdagelse i vores mange street food-boder og kreative værksteder.

Find parkeringsplads ved at klikke her.