
MOM TALKS! // Når Kroppen Forandrer Sig!
juni 11 @ 11:30 - 13:00

Moderskabet forandrer os. Ikke bare vores døgnrytme og søvn – men hele kroppen og måden, vi ser os selv på.
Måske har du fået strækmærker, en blød mave eller bryster, der har sat kurs sydpå. Måske mærker du det bare indeni – følelsen af at være lidt fremmed i din egen krop.
Til Mom Talks sætter vi – med Rikke Stokland i front – ord på det, mange går med alene:
Sorgen over en krop, vi savner
Skammen over ikke (altid) at elske den nye
Og stoltheden – for hey, den her krop har skabt et menneske!
Det handler ikke om at komme “tilbage i form”, men om at finde hjem i sig selv igen – i en ny version med nye behov og nye superkræfter.
Denne gang gæster Jeanette Hardis og deler sine egne oplevelser – ærligt, kærligt og med humor. Du kan også stille anonyme spørgsmål undervejs.
Kom ned til DRIVHUSET I HAL 3 som du er – i yogabukser, med morgenhår og en baby på armen. Her handler det ikke om præstation, men om fællesskab, ærlighed og det mentale kram, vi alle kan trænge til. Det er naturligvis helt GRATIS, at være med.