Cocktailbaren
Hvornår er det drinks-tid? Altid. “Cocktailbaren” er Pakhusets cocktailbar. Den finder du lige til højre for hovedindgangen, straks du træder ind. Det er her du kan opleve en række søde Tom Cruise-kloner shake en mean Mojito. Samtlige bartendere i Cocktailbaren er oplært af vores erfarne barchef – og barchefen er mildest talt dygtig til det der med originale cocktails, sirup’er, vilde blandingsforhold og go’ smag.
Kategori: Cocktails/Gin
Instagram: stormspakhus
Hjemmeside: stormspakhus.dk
Rapport: Se kontrolrapport
COCKTAILBAREN
Hvornår er det drinks-tid? Altid. “Cocktailbaren” er Pakhusets cocktailbar. Den finder du lige til højre for hovedindgangen, straks du træder ind. Det er her du kan opleve en række søde Tom Cruise-kloner shake en mean Mojito. Samtlige bartendere i Cocktailbaren er oplært af vores erfarne barchef – og barchefen er mildest talt dygtig til det der med originale cocktails, sirup’er, vilde blandingsforhold og go’ smag.
ORIGINALE & KLASSISKE COCKTAILS
Du har måske allerede hørt om “Coco”, “Brunsvigeren” eller “Sommerlig”, som er tre hjemmestrikkede cocktails fra egne rækker. På cocktailkortet har vi dog også et fast repetoire af velkendte klassikere såsom White Russian’s, Tom Collins. Eller en veritabel symfoni af velskabte og farverige Mojito’s samt Aperol Spritzer’s og mange – mange – flere. Foruden drinks udvikler og udvider vi løbende cocktailkortet.
ET DRINKSKORT DER FØLGER ÅRSTIDERNE
Vi ønsker at orientere oplevelsen i Pakhuset omkring årstidens forskellige sæsoner. Gerne med unikke drinks, hvor fx. siruppen er lavet fra bunden. Om sommeren ka’ du f.eks forvente friske farverige drinks, typisk med en go’ syre. Til vinter er det ikke utænkeligt, at der er skruet lidt op for promillen og stjerneanis. Der vil altså altid være cocktail-favoritter på kortet såvel som lidt til den eventyrlystne. Baren har naturligvis også sodavand og alkoholfrie cocktails.
KÆMPE JARS TIL DE EKSTRA TØRSTIGE
Findes der noget hyggeligere end at kigge hinanden dybt i øjnene, alt imens man deler en fornemt pyntet og overdimensioneret cocktail? I baren har de glas – eller “jars” – som er både delevenlige eller til dig, som er ekstraordinært tørstig. Det er velsagtens også en udmærket fredags-anekdote, at kunne fortælle om Mojito’en på 3 liter, som du mutters alene nød i den bagende sol.
I Fino Vino har vi et kæmpe udvalg af hvidvine, rødvine og bobler. Foretrækker du øl, så kig forbi vores mainbar Vakse Viggo.
Til ginsmagning i Pakhuset?
Oplev ginnens komplekse nuancer, mens Pakhusets ginansvarlige guider jer gennem smagningen. Vi har altid minimum 40 forskellige gin og et bredt udvalg af tonics.