Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

PERIOD TALKS // IRIS GOLD KONCERT

maj 12 @ 19:00

Gør dig klar til et festligt menstruationsevent i Odense med PlanBørnefondens PERIOD TOURS! Panelets dejlige gæster sætter fokus på menstruationens op- og nedture, myter, tabuer og fakta.

Dagen sætter fokus på INTERNATIONAL MENSTRUATIONSDAG.

IRIS GOLD runder aftenen af med en gratis koncert – og inden da er der quiz med fede præmier fra PEECH (sexlegetøj). Du kan desuden prøve virtual reality, som tager dig med til Kenyas hovedstad Nairobi, hvor mange menstruerende kæmper for at få råd til bind.

PROGRAM:
🔳 19:00 – 19:05: Velkomst med Emma
🔳 19:05 – 19:10: Præsentation af PlanBørnefonden
🔳 19:10 – 19:30: Den globale samtale
🔳 19:30 – 20:00: Brevkasse og panelsamtale
🔳 20:00 – 20:10: Pause
🔳 20:10 – 20:35: Peech Quiz
🔳 20:35 – 21:00: Koncert med Iris Gold

DU KAN MØDE:

EMMA LIBNER: Kendt fra Instagram-profilen @kh_underlivet, hvor hun sammen med sine over 18.000 følgere snakker åbent og (k)ærligt om underlivet. Emma Libner er uddannet journalist samt cand.mag. i kultur og formidling, og hun er aktuel med bogen “Kh. Underlivet” om skam, lyst og menstruation.

OM SHABNAM AZIZI: Sexolog og jordemoder. Hun er aktuel som ekspert i programmerne ‘Sex med P3’ på DR. Shabnam mener, at tabu og negative følelser om menstruation skal erstattes med nysgerrighed og opmærksomhed på, hvad der sker med kroppen under en menstruation.

OM MANILLA GHAFURI: forperson for organisationen Rapolitics, stifter af velgørenhedsorganisationen for Afghanistan, ANaR og vinder af menneskerettighedsprisen 2022 for sit mange årige indsats mod diskrimination af etniske minoriteter i Danmark.

OM HELENA MADELEINE: TikTok’er, som deler sårbare sider af sig selv med hendes 57.000 følgere. Helena er positiv, kreativ, inspirerende og ønsker at bryde tabuer og tale om svære emner.

OM PEECH: Sælger sexlegetøj med en vision om at aftabuisere emner omkring kroppen, nydelse og seksualitet – det skal hverken være pinligt eller tabubelagt at købe sexlegetøj. På Period Tour vil PEECH afholde en legendarisk quiz, hvor du kan quizze om udvalgte emner relateret til sex, nydelse, kroppen og vigtigst menstruation.

OM IRIS GOLD: Musiker og sangskriver. Hun bruger sin musik til at udfordre tidens idealer og sætte fokus på vigtige og sårbare emner. På Period Tour vil hun optræde med sin nyeste single.

Detaljer

Dato:
maj 12
Tidspunkt:
19:00
Hjemmeside:
https://www.facebook.com/events/1449822178953900

Sted

Lerchesgade 4, 5000 Odense, Denmark