masala_web

Masala Corner

Hos Masala Corner kan du få klassiske, autentiske indiske curries. En curry er den ultimative indiske spise – og findes i tusindvis af forskellige varianter. Hos Masala Corner finder du et potpourri af de bedste curries som Indien kan tilbyde. Prøv for eksempel deres fantastiske Butter Chicken eller den veganske Channa Masala. Spice up your life – vælg indisk.

MASALA: INDISK MED DYBE HISTORISKE RØDDER

En klassisk curry er typisk en yderst kompleks kombination af utallige krydderier, friske som tørrede og knuste. Basen er ofte bygget på gurkemeje, spidskommen, koriander, ingefær og frisk chili – og tilberedes i en sovs. “Masala” betyder direkte: “en blanding af krydderier i det indiske køkken. Rent historisk er der fundet arkæologiske beviser for “Masala” kogekunsten, der stammer helt tilbage fra 2600 f.kr.. Vi har altså med andre ord at gøre med en type tidsløs mad, som aldrig vil forgå – og som vi aldrig nogensinde bliver trætte af.


TRE SLAGS CURRIES FRA MASALA

Masala Corner tager udgangspunkt i tre lidt mere nutidige klassikere; en Butter Chicken, en Tikka Masala og deres veganske curry, en Channa Masala. Butter Chicken er ubetinget verdens mest populære curry, kendt for sin cremede og silkebløde mildt krydrerede konsistens, der praktisk talt falder i alles smag. Den er lavet på smør, tomater og forskellige krydderier. Tikka Masalaen er en smule mere kompleks på krydderisiden og har et spicy kick. Begge retter serveres med kylling. Channa Masala er derimod lavet på kikærter, der har en mild, nøddeagtig smag, som giver retten en anden smagsdybde, end den man får fra kødretterne.

SNACKS OG VALGFRIE CHUTNEYS

Snakker vi snacks og tilbehør, så er alt hjemmelavet. Samosa er f.eks den mest kendte indiske street food – og kan snildt stille en hurtig sult. Du kan også vælge mellem de mange forskellige hjemmelavede chutneys, som kan løfte retterne til et højere niveau. De forskellige chutneys, røres dagligt op fra bunden – herunder en myntechutney, en mangochutney og en chilichutney.

Indiske curries er en kulinarisk fest med en uimodståelig kombination af krydderier og smagsnuancer, der skaber en dyb og kompleks oplevelse i hver skefuld. Uanset om du nyder en klassisk butter chicken eller en krydret tikka masala, tilbyder indiske curries en uforglemmelig smagsrejse, der vækker alle sanser.

Drømmer du om at have din egen madbod?

Er du vild med at lave mad og går du med en drøm om at prøve kræfter med at drive egen forretning? Så er et containerkøkken i Storms Pakhus måske noget for dig. Som en del af Storms Pakhus kan du se frem til travle perioder, hvor dine gæster vil nyde de retter du langer over disken i fantastiske omgivelser.