Tandoori_Chicken_Lamb

Tandoori BBQ

Barbecuegrillet kød – indisk style! Tandoori BBQ inviterer på spydgrillet kylling og lam lavet på autentisk pakistansk-indisk manér. I køkkenet står Abdul Manan, som med sine indiske og pakistanske rødder, skaber madmagi med sin mere end 400 grader varme tandoori-ovn.

AUTENTISKE TANDOORI-OVNE

Det kræver en vis teknik, men både naanbrød og grillspyd bliver lavet i traditionelle indiske tandoori-ovne. Det gør, at brødet bliver sprødt og luftigt, som naan bør være, og steak, kyllinge- og lammekødet får endnu mere barbeque-smag. Menuen rummer fem forskellige bowls, hvor kødet serveres med naan, ris og en traditionel indisk Raita-dressing. Der er smæk på smagene, men mangler du alligevel et lille kick, så spørg efter Abduls hjemmelavede spicy salsa. Spice up your life!

MARINERET I ET VÆLD AF INDISKE KRYDDERIER

Tilberedningen er i sig selv lidt af et street food-show – naan-brødet klaskes op på siden af ovnen, og når de sydende spyd trækkes op fra cylinderformede lerovn ved endt stegning. Den intense varme og røgfyldte atmosfære giver kødet en karakteristisk grillstribe og bevarer et saftig indre, der perfekt komplimenteres af det sprøde, luftige naanbrød, som fås med både smør og hvidløg.

INDISK STREET FOOD – OGSÅ UDEN BESTIK

Snakker vi ægte street food, så er det altid en dejlig fornemmelse at gå til maden uden bestik. Tandoori BBQ byder på Rolls, hvor deres grillede kød – kylling såvel som seekh-kebab pakkes ind i friskbagte naan-brød. Med Abduls hjemmelavede mint chutney eller fortrinlige salsa og en frisk salat on the side til alle retter – er det som at spise indisk i Indien eller Pakistans pulserende gader.

Tandoori BBQ tilbyder en eksplosiv smagsoplevelse med sin rige krydring og karakteristiske røgede aroma, som skaber en perfekt kombination af saftigt kød og varme krydderier. Denne indiske grilltradition bringer en ekstra dimension af krydderi og dybde til enhver grillret, hvilket gør hver bid en oplevelse af autentisk smag.

Drømmer du om at have din egen madbod?

Er du vild med at lave mad og går du med en drøm om at prøve kræfter med at drive egen forretning? Så er et containerkøkken i Storms Pakhus måske noget for dig. Som en del af Storms Pakhus kan du se frem til travle perioder, hvor dine gæster vil nyde de retter du langer over disken i fantastiske omgivelser.