SELSKABER I PAKHUSET

Fødselsdag
Firmafest
Barnedåb
Bryllupsreception
Konfirmation

... anything goes

Tid til selskab! Skal familie, kollegaer eller venner samles til en fantastisk aften i godt selskab? Så er Storms Pakhus et oplagt valg. Med vores ca. 6000 m2 er der masser af plads til alle selskaber. Fødselsdag, firmafest, barnedåb, bryllupsreception, konfirmation – anything goes!

I Pakhuset kan alle få det lige som de ønsker – der er noget for både vegetaren, veganeren og gluten-allergikeren. Det store udvalg i barerne byder op til både hverdag og fest – uanset om I bare er til en enkelt fyraftensøl eller om der skal skejes ud med vin og cocktails hele aftenen.

Nedenfor kan du læse mere om nogle af de muligheder, som vi kan tilbyde dig og dit selskab, når I besøger Storms Pakhus. Har du yderligere spørgsmål eller forespørgsler kan du kontakte os på reservation@stormspakhus.dk

Fødselsdag
Firmafest
Barnedåb
Bryllupsreception
Konfirmation

... anything goes!

Til Erhverv

BOOK JER IND til en uformel og anderledes firmafest, konference eller deslige. Pakhuset ligger et stenkast fra banegården i Odense, som fungerer som knudepunkt og dermed også det perfekte mødested på tværs af landet. Nem adgang til mad og drikke, mulighed for fancy kaffe, projektor, mobilbar, rundvisninger og diverse tekniske installationer. 

Vi anbefaler “Drivhuset” med plads til ca. 100 mennesker til f.eks. dagkonferencer eller teambuilding events. "Drivhuset" er det område i Pakhuset, som er nemmest at "afsondre". I skal være mere end velkommen til at booke et uformelt møde eller en personlig rundvisning.

P1699068-2
pic1

Book et bord

Book et bord til dit selskab. Så er I sikre på at have det helt for jer selv – også når I har været på opdagelse i det store street food-univers. 

Vi finder et bord til jer i Schiøtz’ Have eller bagerst i Pakhuset. Er I flere end fire personer, kan det være en god ide at booke på forhånd. Booking til samme dag skal ske inden kl. 15.00.

Book et område

Skal I fejre et jubilæum, holde en fødselsdag eller juble for kærligheden, for hverdagen, for kollegaskabet eller måske den gavmilde personalekasse? Så gør det i Pakhuset, hvor I kan booke et helt område. 

I Storms Pakhus kan du sagtens være den betænksomme vært og samtidig læne dig tilbage og bruge din tid på dét, der er vigtigst: Dine gæster. Vi hjælper gerne med at sammensætte programmet. 

Læs mere om de tre mulige områder for booking herunder.

Book Schiøtz’s Have
(200-250 pers)

På en helt almindelig dag er Schiøtz' Have vores primære bookingområde. I har dog mulighed for, at booke området til et privat selskab. Der er plads til ca. 200-250 mennesker, alt afhængigt af selskabets formål. Der er mulighed for at stille scene op med f.eks DJ eller band såvel som mulighed for lån af projektør til f.eks præsentationer. Området har direkte adgang til vinbaren, kaffebaren og ølbaren med specialøl. Området er desuden "hegnet ind" således, at I kan føle jer en lille smule for jer selv. NB: Hvis du ønsker at booke Schiøtzs Have, så skal bookingen finde sted med minimum 2 måneders varsel.

SchiotzHave

Book Drivhuset til private selskaber (75-100 pers.)

Hvis du ønsker et privat selskab, så kan du booke “Drivhuset” i hal 3. Som udgangspunkt placeres jeres selskab enten i Schiøtz Have, Drivhuset eller efter aftale, men ønsker i, have “Drivhuset” for jer selv, så er det også muligt. Maks 100 pax. Det kunne f.eks være i forbindelse med jeres egen Quiz, Banko eller lign.

Booking af Drivhuset har en pris på 5000 kr (ex moms). Booker man Drivhuset er der mulighed for tilkøb af eventyrkort, køleskab, udvidet av-udstyr (f.eks hvis der vil være DJ eller lign.) samt et EVENT.

Drivhuset

Book hele terrassen inkl. Vinbus/Bar Terrasen (Max 15 pers)

I Pakhuset kan du booke dig ind på vinbussens terrasse og sikre dig et helt særligt område til hele dit selskab. Tag plads ved den gamle bus, som vi har omdannet til pakhusets vinbar med terrasse og udkig over pakhuspladsen – det oplagte valg til en fejring udover det sædvanlige. Lige ved hånden har dit selskab et stort udvalg af vin, cocktails og iskolde fadøl klar til at slukke tørsten. Gå på opdagelse i Odenses street food-mekka med et hav af spændende madboder – vinbussen står stadig klar til jer, når I vender tilbage.

Det praktiske: Ved booking af vinbussen er der minimumsbetaling på DKK 10.000 på drikkevarer. Du booker vinbussen til max. 5 timer for max. 16 personer, og den kan bookes alle ugens dage indenfor Pakhusets åbningstider. I tilfælde af dårligt vejr finder vi et område i Hal 1 og minimumsbetaling frafalder.

NB: Booking kun muligt når Pakhuspladsen ellers er åbent. Dvs. i det sene forår, henover sommeren og i det tidlige efterår.

Layer 4
omraadeoversigt1
vin

Drikkepakker

Noget godt at drikke skal der til! Og I er til vin, øl, bobler eller cocktails, så har vi en pakke til jer. Ved køb af drikkepakke får alle i selskabet udleveret et armbånd, som blot skal vises i baren. Det er et byt-til-nyt koncept, hvorfor der kun udleveres en enkelt drikkevarer pr. besøg i baren.

Praktisk info: Drikkepakkerne er tiltænkt grupper på minimum otte personer. Armbånd udleveres i baren, Fino Vino. 

Drikkepakker

FØR MADEN

Byd selskabet på en velkomstdrink, så I kan starte middagsoplevelsen ud med en festlig skål. I kan vælge mellem:

Prosecco 80,- pr. person
Aperol Spritz 85,- pr. person
Storms Special 80,- pr. person

BRONZEPAKKEN

Med Bronzepakken får jeres selskab det klassiske udvalg af øl, vand og vin. Pakken inkluderer Odense Pilsner, Odense Classic, sodavand, kildevand, samt husets rødvin, hvidvin og rosé i glas. Prisen er pr. person.

3 timer: 335 DKK / 4 timer: 395 DKK / 5 timer: 425 DKK / 6 timer: 475 DKK

Tilkøb Kaffe & Te: 10 DKK pr. person

SØLVPAKKEN

Med sølvpakken får jeres selskab lige det ekstra. Hvis der skal mere end bare øl og vin til at fejre en aften, så er sølvpakken et oplagt valg.
Udover Odense Pilsner, Odense Classic, sodavand, kildevand og husets rød-, hvid- og rosévine får i også et udvalg af sjusser (fx. G&T og rom&cola). Prisen er pr. person.

3 timer: 375 DKK / 4 timer: 420 DKK / 5 timer: 470 DKK / 6 timer: 500 DKK

Tilkøb Kaffe & Te: 10 DKK pr. person

Drikkepakkerne er tiltænkt grupper på min. 8 personer.
Ved ankomst får I udleveret armbånd til selskabet i baren Fino Vino.
Dette armbånd vises i barerne, når drikkevarerne hentes.

Eventyrkortet

Et kort til hele Pakhuset på én samlet regning!

At rejse er at leve, sagde den kære H. C. Andersen – og i eventyrbyen Odense behøver man ikke rejse særligt langt væk for at leve!

Med et eventyrkort kan jeres gæster helt vælge selv menuen. Vi laver individuelle eventyrkort, så de selv kan gå på opdagelse – du skal bare vælge beløbet.

Med eventyrkortet i hånden slipper I desuden for kontanter og kvitteringer.

Eventyrkortene kan bruges i alle barer og madboder og kan med fordel kombineres med ”Book et bord”, ”Book et område” eller en af vores tre drikkepakker.

pic2

Eventpakker

Trænger vennegruppen til at blive rystet sammen? Eller kollegaerne til at blive udfordret? Så klarer vi også det! I Storms Pakhus tilbyder vi nemlig også eventpakker til dit selskab. Læs med nedenfor.

NB: Vær opmærksom på, at du ved booking af eventpakker også booker “Drivhuset”. Undtagelsesvis Smagninger.

pic3

Quiz

Dyst i almen viden, film eller noget helt tredje. Vi stiller omgivelser, lyd, vært og selvfølgelig god stemning til rådighed. I skal dog selv sørge for præmier til vinderne.

Samlet pris er 3.000,- ex. moms (ex. præmier). Præmier kan tilkøbes efter aftale, typisk mellem 1.000-2.000 ,-

Quizvært er Michael Sørensen.

pic4

Banko

Gør klar til at råbe “Banko” for jeres lungers fulde kraft.

I får udleveret kuglepen og bankoplade ved bordet. Det er en bankoplade pr. person. Vi kører to omgange, og du kan vinde ved en række, to rækker og fuld plade.

Vi stiller omgivelser, lyd, vært og selvfølgelig god stemning til rådighed.

Samlet pris er 5.000,- ex. moms (ex. præmier). Præmier kan tilkøbes efter aftale, typisk mellem 1.000-2.000 ,-

Bankovært er Kristian Fjord.

LiveMusikQuiz

Livemusik Quiz v/ Fjord & Planks

Et ekstra festligt indslag, hvor der er mulighed for at skråle med på diverse hits, drikke og vinde øl samt have en morsom aften.

Skuespiller, entertainer og quizvært Kristian Fjord akkompagneres af en af nordfyns musikalske stoltheder, Mikkel ”Planks” Planke, som på fornemste vis vil pryde jeres øregange med hits som indebærer alt fra Teddy Edelmann til Minds Of 99, Rocazino og Oasis.

Samlet pris er 12.000,- ex. moms (ex. præmier). Præmier kan tilkøbes efter aftale, typisk mellem 1.000-2.000 ,-

De to værter er Kristian Fjord & Planks.

pic5

Smagninger

Vi tilbyder også forskellige typer af smagninger. Så skal jeres selskab både lære og smage noget nyt? Så er en smagning en sikker vinder. Vi har dygtige bartendere, som hjertens gerne afholder enten gin, vin eller ølsmagninger for både små og store selskaber. 

KONTAKT OS FOR
BOOKING AF DIT
SELSKAB

Udfyld formularen her – vi sidder klar til at modtage din forespørgsel. Du kan også smide os en e-mail eller giv os et kald. Vi kan træffes på telefon mandag til fredag kl. 10 - 16. 

Indtast venligst dit navn.
Indtast venligst en besked
Tjek venligst din captcha for at verificere at du ikke er en robot.