- This event has passed.
Fynsmesterskabet i Glögg 2023
November 19, 2023 @ 12:00 - 16:00
KÆRE GLÖGG-ENTUSIAST! Du elsker Glögg, det ved vi – og nu skal vi bruge din hjælp til, at kåre årets bedste glögg på Fyn 2023!
Det er igen er blevet tid til Fynsmesterskaberne i Glögg!
Sæt kryds i kalenderen søndag den 19. november og gør dig klar til at smage og bedømme en masse glögg.
VIL DU LAVE GLÖGG? Info nederst!
Pakhuset sørger for en hyggelig dag, hvor du skal smage en masse glögg fra andre lokale og ligeledes entusiastiske glögg-producenter. Som publikum og smager er du en kæmpe vigtig del af dagen, da din stemme er afgørende for hvem der løber med publikumsprisen som Fyns Bedste Glögg 2023!
Der vil være herlig julejazz kl.12.00-16.00 samt julegodter på bordene. Når jeres stemmer er afleveret trækker vi tilfældigt lod blandt sedlerne om en masse skønne præmier fra Løgismose såsom vin, julegodter og gavekurve.
Det koster kun 99,- pr person at være med til smagningen og du får:
· Minimum 10 forskellig slags glögg
· Julegodter, julejazz og godt med tid til, at smage på glögg!
· Mulighed for at vinde herlige præmier fra Løgismose
Der er begrænset antal billetter, så haps din billet før det er for sent:
Hele herligheden foregår i hal 3 og starter kl.12.00. Smagningen foregår kl.12.30-15.30, så sørg for at komme i god tid, så du kan nå at smage alle de spændende slags glögg.
Vi glæder os til at se jer til en skøn dag!
* INFO TIL DIG, SOM GERNE VIL DELTAGE! *
I samarbejde med Løgismose vil vi gerne
invitere dig som lokal restauratør, producent,
barejer, kok, tjener eller bare glögg entusiast
til at deltage i konkurrencen om at få titlen
som vinder af Fyns Bedste Glögg 2023.
Hver deltager skal medbringe 18 liter glögg
som præsenteres og deles ud til smagning
til dommere og publikum
Storms Pakhus dækker udgifter op til
1000 kr. inkl moms til din glögg og giver
forplejning under arrangementet.
Glöggen skal laves hjemmefra og varmes
op og serveres i Pakhuset på dagen.
Pakhuset sørger for smageglas og kogeblus
til alle deltagere.
Øvrigt udstyr skal selv medbringes.
Din glögg bliver bedømt af dommerne på
smag, duft, julestemning og præsentation.
Og derudover skal der naturligvis kåres en
publikumsfavorit. Der er både pokal,
præmiekurv og champagne til vinderne.
Har du spørgsmål eller ønsker du at deltage,
så skriv til Rikke Madsen fra Storms Pakhus
på rim@stormspakhus.dk. Tilmelding senest
den 5. november.
https://www.facebook.com/events/2355247067993401/