Linoleumstryk & Limonade
December 5 @ 19:00 - 21:30
HYGGE, LINOLEUM, HÅNDVÆRK & HJEMMELAVET LIMONADE!!
Helt enkelt er det kunstneriske tryk med linoleumsplader, hvor I overfører et tryk til lærred. 😍
Linoleumstryk er en trykketeknik, hvor du først skærer dit motiv ud i en linoleumsplade med en skærekniv, for derefter at rulle maling på linoleumspladen med en gummirulle og trykke motivet på papir. Der vil som altid være kyndig vejledning undervejs og du kan deltage uanset om du er nybegynder eller har prøvet det før.
Du får en hjemmelavet limonade med eller uden gin undervejs og kan også få et alkoholfrit alternativ som f.eks. sodavand.
Prisen for at deltage er 129,- og alle materialer, undervisning og en enkelt drikkevare er inkluderet i prisen.
KØB DIN BILLET HER: https://stormspakhus.ticketbutler.io/e/storms-krea-klub-linoleumstryk-limonade-1/
Det foregår i Drivhuset kl.19.00-21.30. Kom gerne allerede kl.18.30, så du kan finde dig til rette ved bordene.
Undervisningen går i gang kl.19.00.
OM STORMS KREA KLUB:
Storms Krea Klub er en hyggelig og uformel workshop for voksne, hvor du kun forpligter dig for en enkelt gang – og ikke et måneder langt kursus – og så sørger vi for alle materialerne og du får naturligvis dit eget håndværk med hjem. Typen af håndværk skifter fra gang til gang.
OM UNDERVISEREN, HEIDI:
Heidi Ahtola er underviser i Tekstil og Design, Billedkunst og Håndværk & Design ved flere uddannelser.
Heidi er uddannet fra Designskolen Kolding i 2000 og arbejder pt. med kreativitet og design til hverdag som underviser og i firmaet Design med Kant, som blandt andet har udgivet en designbog, afholder workshops og løser kreative opgaver.
Vi ses til herlig kreahygge!