pita

Yazzy’s Pita

Pitabrød er en klassisk streetfood – og er efterhånden også blevet en dansk klassiker på hjemmefronten. Der bliver bare kælet lidt ekstra for detaljerne hos Yazzy’s Pita. Især når vi snakker de to bestsellere fra Yazzy’s – “East” med krydrede stykker af grillet oksefilét og “Favorite” med grillet tandoori-kylling.

PITABRØD ER I HØJ GRAD EN KLASSIKER

Når vi snakker traditionel street food, så kan kun få typer mad matche pitabrødets historie. Historisk set har pitabrød sine rødder i det antikke mellemøst. Vi snakker altså små 14.500 år tilbage, hvor fladbrødet så småt begyndte at gøre sit indtog. Skru tiden et par tusinde år frem til 1108 og det gamle Grækenland – og vi oplever for første gang ordet “Pita” – og formen med fyld, som vi kender det i dag.

BRØDET ER HJEMMEBAGT – EN ORIGINAL OPSKRIFT

Det hjemmebagte brød er nærmest en oplevelse for sig. Selve brødet er nemlig smagen af minder fra bedstemors iranske køkken. Yasser har sin helt egen opskrift, som har været i familien i generationer. De originale pita-brød er lavet på friskkværnet økologisk mel og vendt i Nigella, Sesam & Polenta. Brødet får sin gyldne skårpe og sprødhed på ydersiden grundet den gavmilde pensling med smør. Når dampen fra et nyligt opskåret pitabrød breder sig i madbodem er du ikke længere i tvivl: det er hjemmelavet og kommer til at smage fantastisk.

4 SLAGS UNIKKE PITA-OPLEVELSER

Hos Yazzy’s kan du vælge mellem 4 slags pitabrød. “East” er inspireret af mellemøsten og består af grillet oksefilét med en unik krydderblanding og et væld af forskelligt tilbehør – primært fra det mellemøstlige køkken. “Favorite” trækker lidt på Indien med tandoori-grillet kylling, lidt på mellemøsten i kraft af tilbehøret – og lidt på Danmark med lokale råvarer. “Greek” er inspireret af – you guessed it – Grækenland. Den er bl.a. med græsk-krydret kylling, tzatziki, puffede kartoffelchips og græsk yoghurt. Sidste udgave hedder “Veggie”, er vegetarisk – og lavet med friterede økologiske æg.


 

Drømmer du om at have din egen madbod?

Er du vild med at lave mad og går du med en drøm om at prøve kræfter med at drive egen forretning? Så er et containerkøkken i Storms Pakhus måske noget for dig. Som en del af Storms Pakhus kan du se frem til travle perioder, hvor dine gæster vil nyde de retter du langer over disken i fantastiske omgivelser.